❗️💙 MAD, CORONAPAS, SID-NED & STÅ OP 💙❗️
Kære venner,
Hvis I skal til Sommerliv på Fanø, så er det vigtigt, at I læser opslaget her. ⬇️
💙 FORUDBESTIL MAD
Vi har i år lavet et samarbejde med Rudbecks i Hovedgaden, som laver den lækreste Vadehavstapas til Sommerliv med bl.a. Fanø Laks, Fanø Skinke, Oksepølse fra Sønderho Gårdbutik, Vesterhavsost, Jernved Brie, Tapenade, brød og smør.
I skal bestille senest kl. 20.00 dagen før den koncert, I gerne vil ha' Vadehavstapas til.
Vil du bestille? Så læs mere her:
🍽Prisen er 250 kr. for 2 personer.
🍽Vi sælger max 100 anretninger pr. aften - efter først til mølle-princippet.
🍽Hver anretning er til 2 personer.
🍽Bestilling skal ske senest kl. 20.00 dagen før den Sommerliv-koncert, du skal med til.
🍽Bestillingen foregår direkte til Tilde Rudbeck via sms/opkald eller mail:
30446611
🍽Maden udleveres i baren mellem kl. 17.00 og kl. 18.00 - du henvender dig bare ved de gode folk i baren, så udleverer de tapasanretningerne, som du har bestilt i forvejen.
💙 CORONAPAS
Hvis du skal til Sommerliv - uanset om du er gæst eller frivillig - skal du have et gyldigt coronapas. Coronapasset skal dokumentere, at du enten er vaccineret, er tidligere smittet, eller har et negativt testsvar, der for PCR-testen er højst 96 timer, eller for hurtigtesten er højst 72 timer gammel.

Vi anbefaler, at I henter coronapas app'en, så vi nemt og hurtigt kan tjekke både coronapas og billetter i indgangen.
På Fanø kan du blive testet seks dage om ugen - læs mere her:
Vi ved godt, at der er forskellige gode og legitime grunde til, at man kan blive fritaget for, og har ret til ikke at skulle vise coronapas - det har vi stor respekt for. Vi som arrangører og dermed ansvarlige for vores gæsters sikkerhed tør dog ikke tage det ansvar på os at lukke gæster ind, hvor vi ikke ved, om de potentielt kan risikere at smitte den resterende intetanende del af vores gæster. Derfor har vi besluttet at alle gæster og frivillige skal fremvise coronapas til vores koncerter.
💙 VI SIDDER OG STÅR UNDER ÅBEN HIMMEL
Da vi planlagde koncerterne var der restriktioner, der gjorde, at vi alle skulle sidde ned under koncerterne - de restriktioner er ikke længere gældende, og derfor har vi valgt at nogle af koncerterne vil være siddende og andre stående.
For nuværende vil koncerterne med f.eks. Carpark North, Folkeklubben og Poul Krebs være stående. Dog er der bænke og sofaer på pladsen, som gæster frit må benytte under koncerterne.
💙 ÅBNINGSTIDER
Sommerliv-pladsen åbner kl. 17.00, hvor I kan købe drinks, øl, afhente jeres forudbestilte Vadehavstapas og bare hygge jer.
Kl. 19.30 går koncerten i gang.
Kl. 22.00 lukker pladsen.
💙 ADRESSEN - FRA BY TIL GÅRD
Som vi tidligere har fortalt, er Sommerliv flyttet fra Hovedgaden og ud til vores nye Fanøgård på adressen Storetoft 11.
Gården ligger mellem Nordby og Rindby. Vi har INGEN parkeringsplads på eller omkring Storetoft 11, så vi opfordrer gæster til at gå, cykle eller undersøge kollektiv trafik eller taxa.
💙 BILLETSALG TIL SOMMERLIV
Billetterne til Sommerliv sælges her: https://billet.musik.dk/tour/sommerliv-fan-vesterland
Hvis der er ledige billetter til en koncert om aftenen, sælges billetterne også i døren fra kl. 17.00 via MobilePay.
Del meget gerne opslaget eller tag dem, du skal ha' med til Sommerliv på Storetoft 11.
Kh Alle os fra Fanø Vesterland 💙🙏

INDHOLD