Fanø Vesterland

Om Fanø Sommerliv

For nogle måneder siden præsenterede vi endnu et hjertebarn under Fanø Vesterland – nemlig Sommerliv. Sommerliv er sommerkoncerter under åben himmel i juli måned.
Du og dine kan opleve artister som Benjamin Hav, Annika Aakjær, Poul Krebs, Folkeklubben, Signe Svendsen, Carpark North, Alex Vargas, Marie Key og mange flere.
Billetterne købes gennem Musik.dk her: http://billet.musik.dk/tour/sommerliv-fan-vesterland
Billetterne koster 295 kroner + gebyr pr. koncert – uanset hvilken artist eller band der spiller.
I fjorten dage er der hver aften en ny artist, der indtager scenen ved Kulturfabrikken midt i hjertet af Nordby.
Adressen er Hovedgaden 75, 6720 Fanø, og det tager kun omkring 10 minutter at gå fra færgen til Sommerliv, hvis ikke du allerede er på øen i uge 28 og 29.
Pladsen ved Kulturfabrikken omdanner vi til den hyggeligste koncertplads i Fanø Vesterlands ånd.
Vi har KUN 420 billetter i salg pr. koncert, og billetsalget
er i gang. Koncerterne er pt. sidde-ned-koncerter under
corona-sikre forhold.
Kh Alle os fra Fanø Vesterland