1. - 2. september 2023

Musik · Mad · Mennesker

Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith

Bandets lyd er stor og dynamisk – ganske som, fristes man til at sige, et møde med det mægtige Vesterhav, der danner monstrøs bagkant og horisont på hjemegnen.

Bandets syv medlemmer formår med deres store musikalske alsidighed at folde de personlige og håndskrevne sange ud i et frit og ubesværet univers, der fletter tråde mellem det voluminøst himmelstræbende og det helt nærværende og intime. Alt sammen bundet sammen af Simon Alstrups alsidige, stærke og genkendelige stemme i front.

Jonah Blacksmith har haft massiv airplay på landets radiostationer siden debutalbummet ‘Northern Trail’ udkom i 2014. Siden – i 2017 – fulgte det selvbetitlede album ‘Jonah Blacksmith’ og senest i efteråret 2020 udkom det ligeledes anmelderroste ‘Brothers’-album, hvorpå singlerne Monster, Honey og Dreams er at finde. Bandet udsendte i oktober 2021 singlen House on Fire, som fra starten er blevet playlistet af både DR P4 og Nova FM.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i det nordvestjyske, og består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Udsolgt