praktisk information
PRAKTISK INFORMATION OM FESTIVALEN
BILLETSALG – VESTERLAND 2024 – UDSOLGT
Mandag den 2. oktober kl. 10.00 satte vi billetter til Vesterland 2024 i salg – samtlige billetter blev endnu udsolgt på rekordtid.
Fik du ikke billet, men vil stå på vores venteliste? Så hop ind på linket her og registre dig: https://billet.musik.dk/event/vesterland-2024/fan-vesterland/2789193
MUSIKKEN
Festivalstøvet fra Vesterland 2023 havde knap nok lagt sig, før vi kunne melde udsolgt af samtlige billetter til næste års festival.
Nu er vi klar til at offentliggøre de første syv navne til næste års udsolgte festival.
– Vesterlands publikum er et nysgerrigt og modent publikum, og vi sælger billetterne uden at offentliggøre et eneste navn. Vores gæster har høje forventninger til et stærkt og interessant musikprogram, og det forpligter. Den tillid, der ligger fra vores trofaste publikum, er vi meget ydmyge omkring, og vi gør os umage, siger arrangør Jesper Møller.
Vesterlands gæster og frivillige kan blandt andet se frem til at kunne opleve popballader og soulede R&B med JADA, der for første gang spiller på Fanø næste år. Færøske Teitur rejser også til øen, hvor han spiller sit verdenskendte og anerkendte debutalbum ‘Poetry & Aeroplanes’. GULDIMUND, der netop har vundet Årets Lytterhit ved P3 Guld med sangen ’Dét kun vigtigt, hvad det er’, er også en del af programmet næste år.
Derudover er den svenske sangskriver Ellen Krauss, og den fremadstormende Jeppe Kronback, der går under kunstnernavnet URO, på plakaten. De sidste to offentliggjorte navne er stjerneskuddene Magnus Münster og Fraülein.
– Vi forsøger at give vores gæster nogle musikalske oplevelser, der både rummer noget af det, de fleste kender i forvejen, men også et musikprogram, der kommer til at give nogle helt særlige oplevelser med artister, der for nogen, vil være helt nye, siger arrangør Jesper Møller.
Konferenciers til Vesterland er Thomas Skov, Sofie Torp og Esben Bjerre, og Anders Agger holder talks på Drømmescenen.
PRAKTISK
Har du spørgsmål omkring det praktiske, som du ikke kan finde svar på her – så er du altid velkommen til at kontakte os.
OBS: Vær opmærksom på at informationerne herunder drejer sig om Fanø Vesterland 2023 – og ikke næste år.
PROGRAM OG SPILLETIDER
Herunder finder I programmet til Fanø Vesterland 2023.

FANØ VESTERLAND 2023 ER UDSOLGT
Mandag den 3. oktober kl. 10.00 satte vi alle billetter til Fanø Vesterland 2023 i salg – og på få timer var billetterne endnu engang revet væk.
Tusind tak til alle jer, der har købt billet til vores festival helt mod vest – tilliden og støtten betyder mere, end I aner.
Fik du ikke billet, så anbefaler vi, at du tilmelder dig venteliste via musik.dk.
Vi gør også opmærksom på, at musik.dk er den eneste officielle udbyder af billetter til Fanø Vesterland. Hverken musik.dk eller Fanø Vesterland kan garantere gyldigheden af billetter, der ikke er købt gennem musik.dk – du er altid velkommen til at kontakte musik.dk, hvis du har spørgsmål til videresalg eller køb.
FESTIVALPLADSEN
Festivalpladsen til Fanø Vesterland er beliggende ved Kikkebjergplantagen bag Fanø Skole ca. 10 min. gang fra færgelejet i Nordby.
Adressen på festivalpladsen er Stadionvej 17, 6720 Fanø.
ÅBNINGSTIDER
Fanø Vesterland 2023 foregår over to dage:
Fredag den 1. september kl. 11.00 – 00.55
Lørdag den 2. september kl. 11.00 – 00.55.
BILLETTER OG ARMBÅND
Du skal enten medbringe din købte billet i papirform, som du har modtaget på e-mail ved bestilling men allerhelst på din smartphone, så bliver både vi og naturen ekstra glade. Hvis du ikke medbringer din billet, så har vi ikke mulighed for at lukke dig ind på festivalpladsen – så HUSK din billet.
Husk du altid kan hente din billet på MusikDKs hjemmeside.
HENT DIT ARMBÅND FØR FESTIVALEN
Du kan hente dit og vennernes festivalarmbånd på Esbjerg Street Food søndag den 27. august og mandag den 28. august fra kl. 12.00 – 20.00 begge dage.
Søren og Anne står ved baren og er klar til at scanne billetter og udlevere festivalarmbånd.
Vigtigt: Det er på eget ansvar at få udlevereret dit og vennernes festivalarmbånd. Hvis du mister et armbånd, kan hverken Fanø Vesterland eller musik.dk hjælpe dig – så pas godt på festivalarmbåndet.
På Fanø kan du hente dit festivalarmbånd torsdag den 31. august mellem kl. 17.00 – 21.00 i billetslusen udenfor festivalpladsen.
BØRN PÅ FANØ VESTERLAND
Fanø Vesterland er en festival, der henvender sig til det voksne publikum – men vi hilser også de yngste festivalgæster velkommen.
Til Fanø Vesterland 2023 kan børn kun få adgang til festivalen, hvis deres mor eller far har købt en børnebillet til dem – og de følges med en voksen på festivalen.
En børnebillet kostede 50 kroner + gebyr for dem, der er mellem 0 og 6 år.
For børn fra 7 til 12 år kostede en børnebillet 395 kroner + gebyr.
Når man er fyldt 13 år, skal man have en almindelig partoutbillet til Fanø Vesterland 2023 for at komme med til festivalen.
Husk at medbringe ID på dit barn, når du/I skal have sat jeres festivalarmbånd på.
CYKELPARKERING ER FLYTTET
Vi har ingen parkeringsplads for biler, men ankommer du på cykel, skal du læse med her – vi har nemlig flyttet cykelparkeringen hen til parkeringspladsen foran Fanø Skole. Her står et lille hold frivillige klar til at tage imod jer, når I ankommer til cykelparkeringen før festivalpladsen.
praktisk
MERE MUSIK
De heldige billetejere kan se frem til blandt andet at kunne opleve Bersærk, norske Thomas Dybdahl, Zar Paulo, Dizzy Mizz Lizzy, Annika Aakjær, Allan Olsen, Hugorm, JJ Paulo, Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars, Peter Sommer, Fallulah, Troels Gustavsen/Noah, Søren Huss, Oh Land, Pil, Blaue Blume, Kristian Leth, Rasmys Rydahl, Lydmor, Dopha og snart 79-årige Niels Skousen med band.
Artisterne til Fanø Vesterland 2023 præsenteres af konferenciererne Thomas Skov, Esben Bjerre og Sofie Torp, mens Anders Agger har talks på festivalens mindste scene – Drømmescenen. Vi har i 2023 udvidet Drømmescenen, så du får endnu flere koncerter på den lille, magiske scene.
Vi bestræber os altid på at præsentere både danske- og udenlandske artister, der har noget på hjerte, og samtidig også ønsker at give jer og alle os fra Fanø Vesterland en helt særlig, musikalsk oplevelse.
Musikken på Fanø Vesterland skal overraske, glæde og give os minder, vi kan tage med hjem.
Vi ønsker også, at I tager godt imod alle artisterne på festivalen. Skulle der komme en artist, du ikke umiddelbart er vild med, så gi´ det lige en chance alligevel. Festival og live musik generelt er en helhedsoplevelse, hvor musikken, stemningen og omgivelserne er med til at skabe den særlige oplevelse – og særlige oplevelser får man oftest, når man mindst forventer det.
MAD & DRIKKE
Vi er stolte af vores lokale producenter og leverandører, der med Fanø i hjertet, serverer mad og drikke af høj kvalitet. Vi vægter økologi og bæredygtighed højt.
Der findes et bredt udvalg af mad og drikkevarer på festivalpladsen. Der er både til frokost, aften- og natmad og selvfølgelig med et stort udvalg af forskellige drikkevarer.
Til Fanø Vesterland 2023 kan du købe billet til Michilinkok Jesper Krabbes madkoncept ‘Krabbeklør og Champagne’. Læs mere og køb billet her: https://billet.musik.dk/event/krabbekl-r-og-champagne/fan-vesterland/2718370?preview=true&fbclid=IwAR06yKu54rgK8_Et8EUpXi5I_AbI_BupsfUKlbW70sxu1hgIexadXrUsQ6I
Til Fanø Vesterland 2023:
- Kellers Spisehus & Badehotel – Fish & Chips og Fritter og tartarsauce
- Fajancen – Ribbenstegs sandwish
- Nanas Stue – Chili con carne og Chili sin carne
- Vinfordig – Tapas med lokale produkter
- Tacebørsen – barria
- Juhl & Agger – solæg, Fanø Laks på surdejsklatter og Lowlands snaps
- Restaurant Dino – forskellige pizza’er med lækre råvarer
- Lighthouse Burgers– Vesterland Burger og Veggie Burger
- Hotdogs – Bearnaise Crispy Dog og Fishy Fanø Dog
- Haven Fanø – Den klassiske Bakskuld
- Kandas Thai Takeaway – flere forskellige thailandske retter
- Østers – Madklubben står for vores østersbod
- Madklubben Esbjerg – Fanøkebab fra lokal bondemands køer og falafel
- VadeMad – Vadens bedste biksemad
- Fanø Mikrobageri – de sprødeste toast
- Krabbefood – Krabbeklør & champagne (senest bestilles mandag den 28/8 – se www.musik.dk)
På festivalpladsen findes der forskellige områder med siddepladser til spisende gæster.
Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes på festivalpladsen.
De fleste madboder har glutenfri-versioner af deres menuer – spørg i boden.
Til Fanø Vesterland kan du slukke tørsten med iskolde, økologiske fadøl og specialøl fra ROYAL UNIBREW, Nohrlund cocktails, Fanø Bryghus, Fanø Vesterlands ginbar i samarbejde med Plates Esbjerg, Fanø Rom, vin, bobler, sodavand og meget andet.
JUBILÆUM
Fredag aften fejrer vi Fanø Vesterlands første ti år med en Jubilæumskoncert – her har vi landets bedste husorkester på scenen, som sammen med forskellige solister vil spille et par numre.
Solisterne bliver ikke offentliggjort, før de står på scenen.
INDGANG
Indgangen til festivalpladsen er placeret lige bag Fanø Skole på Stadionvej 17.
I følger Stadionvej og drejer ind til højre for at komme ind på festivalpladsen – husk at sætte din cykel på cykelparkeringen.
I samme område overfor indgangen til festivalen finder du billetslusen, hvor du kan få dit armbånd på.
GARDEROBE
Vi har gjort vores garderobe større – og derfor ligger garderoben ved siden af billetslusen udenfor festivalpladsen, så vi har mulighed for at opbevare endnu flere af jeres tasker og jakker i år.
GÆSTER MED ET HANDICAP
Der er som udgangspunkt adgang for folk i kørestol de fleste steder på pladsen. Det skal dog bemærkes, at underlaget kan være ujævnt.
Der er handicapparkering ved Fanø Skole og Fanø Hallen.
Har du brug for en ledsager til Fanø Vesterland 2022, så kontakt vores billetudbyder på www.musik.dk. Bemærk dog, at der kun er et begrænset antal ledsagerbilletter.
TIL MUSIKERE OG ARTISTER
I er altid meget velkommen til at kontakte Fanø Vesterland med henblik på at komme til at spille på festivalen. Send en mail til jesper@fanovesterland.dk med et link til musikken og en beskrivelse af artisten.
Bemærk dog, at vi kun kontakter jer i det tilfælde, at vores booker finder det muligt at præsentere artisten på festivalen.
FØRSTEHJÆLP
I tilfælde af en skade/ulykke, kan du henvende dig i beredskabsteltet, hvor der under hele festivalen vil være hjælpere til stede – du kan også altid henvende dig hos en af festivalens frivillig eller de søde securityfolk.
Kontakt en af de frivillige på Fanø Vesterland, hvis du er i tvivl – samtlige frivillige og medarbejdere bærer trøje eller t-shirt med Fanø Vesterland logo på.

praktisk
OVERNATNING PÅ FANØ
Der er næsten 3.000 sommerhuse på øen. Bl.a. ved Fanø Bad, Rindby Strand og Sønderho. Sommerhuse er især ideelt til familier eller større grupper, fordi der er masser af plads.
Camping er en populær overnatningsmulighed på Fanø. Her finder du hele syv campingpladser på øen.
Fanø byder også på hyggelige og historiske kroer. Derudover finder du en lang række små private bed & breakfast.
Se mere på www.visitfanoe.dk eller på www.vadehavskysten.dk.
I Esbjerg findes der forskellige overnatningsmuligheder – læs mere om dem på www.vadehavskysten.dk.
Vi anbefaler vores gæster at booke overnatning til festivalen i meget god tid.
FANØFÆRGEN
Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, og der er altid flere overgange i timen.
Den sidste færge sejler først kl. 02.15 fra Fanø – både fredag og lørdag aften/nat, så der er god tid til at nå færgen, efter festivalpladsen lukker kl. 01.00. Færgen sejler i øvrigt flere gange efter midnat, så I kan komme til fastlandet løbende hele aftenen.
Se færgeplanen her: http://www.fanoelinjen.dk/fartplan/
INFORMATION
363 dage om året kan du henvende dig til Fanø Vesterland på info@fanovesterland.dk. Under selve festivalen, kan du altid kontakte en af festivalens frivillige på festivalpladsen, der vil være behjælpelig med information.
Omkring festivalen og Sommerliv er svartiden på mailen længere end normalt.
I kan også kontakte os på vores sociale medier:
Facebook: https://www.facebook.com/fanovesterland
Instagram: https://www.instagram.com/fanovesterland/?hl=en
PARKERING
Tag cyklen eller gå til Fanø Vesterland – alt andet kan ikke betale sig.
Fanø Vesterland har ikke parkeringsplads tilknyttet festivalpladsen.
FOTOUDSTYR
Det er ikke tilladt at medbringe fotoudstyr på festivalpladsen. Der må ikke tages billeder til Fanø Vesterland, som skal bruges i kommerciel sammenhæng – uden de nødvendige tilladelser. Ønsker du at medbringe professionelt fotoudstyr og tage fotos til kommerciel brug, skal du kontakte festivalledelsen på presse@fanovesterland.dk for at finde ud af, om det kan lade sig gøre. Send din ansøgning i god tid.
POLITI
Der vil gennem begge festivaldage være politi til stede på festivalpladsen. Kontakt evt. en security vagt eller en frivillig, hvis ikke politiet er i nærheden, og du har brug for dem.
TAG HENSYN
Vi opfordrer alle festivalgæster, artister og frivillige til at Fanø Vesterland afvikles i god ro og orden. Tag hensyn til dine medmennesker, musikken, festivalområdet og vores naboer.
Lad os sammen få en fantastisk festival på Fanø.
Til Fanø Vesterland 2023 må man ikke medbringe:
- Eget mad/drikke
- Siddemøbler
- Paraplyer
- Farlige genstande
- Våben
- Dyr
- Fyrværkeri
- Professionelt fotoudstyr
Listen er ikke udtømmende.
Siddemøbler må medbringes til Fanø Vesterland 2023, hvis man har et sundhedsmæssigt behov for egen stol og har en gyldig lægeerklæring. Godkendelsen skal ske før festivalen – kontakt Stine på Stine@fanovesterland.dk.
RYGNING PÅ FANØ VESTERLAND
Fanø Vesterland sælger ikke tobaksvarer på festivalpladsen.
Der er rygning forbudt i samtlige telte på pladsen.
Det er tilladt at ryge under åben himmel på festivalpladsen.
BILLETSALG – FANØ VESTERLAND 2024, D. 6. & 7. SEPTEMBER
Vi får allerede mange henvendelser om festivalen næste år.
Vi sætter billetterne til Fanø Vesterland 2024 i salg mandag den 2. oktober 2023 kl. 10.00 via musik.dk.
FÅ MERE NYT
Vi fortæller meget mere på vores sociale medier, så vil du ikke misse noget fra Fanø Vesterland?
Så hop ind og følg os på Facebook og Instagram.

praktisk
BUS OG TAXI
Til de af jer der overnatter på Fanø, er der forskellige muligheder for at komme rundt på øen med bus eller taxa.
Fanø Vesterland tilbyder ikke selv transport – det skal festivalgæsterne selv sørge for.
Læs mere herunder:
Taxa:
Tlf. 88443399
https://www.fanoe.dk/borger/faerge-bus-og-taxa/fanoe-taxa
Bus:
http://www.fanoe.dk/borger/faerge-bus-og-taxa/kollektiv-trafik-bus
KONTANTFRI FESTIVAL
Det betyder, at du ikke kan betale med kontanter på festivalpladsen.
Hvis du medbringer kontanter, har du mulighed for at gå til banken på festivalpladsen – her kan du indsætte dine kontanter på et Fanø Vesterland-betalingskort – kortet kan benyttes i samtlige barer og boder på festivalpladsen. Banken er placeret på festivalpladsen tæt på indgangen.
Du kan selvfølgelig også betale med diverse betalingskort.