Fanø Vesterland 2023
Hugorm Spiller på Teltscenen

HUGORM
Hugorms danske sange og live optræden giver altså publikum noget af en oplevelse – musikalsk og… ja, hvad siger man? Man får én på opleveren (… det siger man vist ikke mere. Men I forstår, hvad vi mener)…
Hugorms koncerter er i øjenhøjde, kreative, mærkelige, dejlige, skøre, eksperimenterende, linedansende, rørende og man smiler og griner, mens Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann spiller, synger og laver show på scenen.
Om deres seneste album ’Tro, Hug og Kærlighed’ skriver de selv, at der er ’sange der brækker ribben og slår hul i brystkassen, så der er direkte adgang til det hjerte, der slår og tvivler og elsker.’
Det er ufattelig fint formuleret, og vi er helt enige – det bliver en stor oplevelse at gense Hugorm på Fanø til september.
Tak, fordi I har lyst til at svinge forbi og mærke vestenvinden og vadehavet på Fanø – Simon, Morten og Árni.