13. juli 2024
Tilbage til oversigt

Første gang

Med Sommerliv på Fanø

I 2023 afholder vi Sommerliv fra den 10. – 23. juli.

–del artiklen med din Sommerliv-ven

facebook

Da hjertebarnet Sommerliv endelig blev til

Det var en uvirkelig, varm følelse endelig at samles omkring live musikken på Fanø ovenpå corona i 2021 – vi trængte i den grad til Sommerliv sidste sommer.

I mange år har vi drømt om, at Fanø Vesterland skulle være værter for mere musik på Fanø. Da coronasituationen blev ved med at skubbe vores festival, gav det os tid til at sætte os ned og tænke tanker og arbejde videre på den gamle drøm.

Ud af den situation blev Sommerliv til. Fjorten dage med sommerkoncerter under åben himmel med nogle af landets største artister. I første omgang var planen, at Sommerliv skulle afholdes midt inde i Nordby på en lille fin plads, vi ville omdanne til en koncertplads. Men da vi i foråret 2021 købte Gaarden på Storetoft 11 mellem Nordby og Rindby, så gav det kun mening at rykke koncerterne ud til haven.

Udfordringen var bare, at vi først fik nøglerne til Gaarden 1. august 2021, mens sommerkoncerterne skulle afholdes midt i juli – og hvad gør man så?Så spørger man, om dem der ejede gaarden godt gad, at vi afholdt Sommerliv i deres have, mens de gik indenfor og pakkede flyttekasser ned. Og det gad Søren og Birgitte, tidligere ejere af Storetoft 11, heldigvis godt.

Så mens du måske stod og hørte Poul Krebs, Annika Aakjær, Julias Moon eller Folkeklubben i haven, så sad Søren og Birgitte inde i stuen og lyttede med og pakkede deres liv ned i flyttekasser.

Videograf Emil Nørgaard filmede under Sommerliv 2021, og det kom der denne fine film ud af.

Video: Emil Nørgaard Musik: House on Fire, Jonah Blacksmith

Mere liv

Mere liv

Sommerliv foregår i uge 28 og 29 i juli måned, mens det bimler og bamler på Fanø med liv, turister, lyse nætter og gode oplevelser i den danske ø-sommer. Sommerliv er tiltænkt til lokale, øens gæster og dem, der tager en 12-minutters færgetur til Fanø for enten at høre koncerten eller være her en hel dag som dagsturist og slutter dagen af hos os.

Navnet Sommerliv kom sig af, at vi under corona i efteråret 2020 tænkte over, hvad arrangementet egentligt skulle. Det skulle skabe mere liv – mere Sommerliv på Fanø. Både fordi vi ønskede at skabe mere liv, hvor Fanø Vesterland kunne være værter, men også for at kunne tilbyde flere musikalske oplevelser på den ø, vi holder af og særligt i en periode, hvor mange rejser til øen for at få den der særlige ø-følelse, som Fanø giver.

Det lykkedes i 2021, og vi havde de skønneste to uger i juli sidste år med gæster, der spiste tapas før koncerten, slukkede tørsten i rosé eller iskolde fadøl, og som sang med til live musikken fra den lille Sommerliv-scene i haven.

I 2022 havde vi også Sommerliv – og vi arbejder på, at Sommerliv kan vende tilbage i uge 28 og 29 i juli 2023.