Fanø Vesterland 2023
Dopha spiller på Drømmescenen
Vi er ret sikre på, at Dophas mix af rørende ballader med storhed og legende melodier kommer til at skabe dans og sang, når hun indtager scenen til Fanø Vesterland 2023. Musikken er rå og rocket, og energien og vokalen er intet mindre end fantastisk.
Siden Dopha i 2021 udgav sit debutalbummet ‘The Game’ har karrieren stået alt andet end stille. Hun har spillet store koncerter i ind- og udland, hun har vundet ‘Årets Talent’ ved Carl Prisen, som udpegede hende som ‘En seriøs kandidat til Danmarks næste store internationale superstjerne’, og hun har høstet flere fine nomineringer i musikbranchen.
I 2023 lyder rygtet, at der kommer nyt musik fra Dopha – indtil da kan du lytte til ‘Happy for Me’, ‘Pity Party’, ‘The Game’ og ‘I’m Not Crying, You Are’.